For pårørende til beboere på Rosenvænget
Læs om vores forventninger til pårørende, kontakt mellem pårørende og personale, og hvordan du kan følge med i vores aktiviteter.
Da personalet aldrig kan erstatte kontakten mellem familie og venner, håber vi, at du som pårørende til en af vores beboere altid vil føle dig velkommen på Rosenvænget.
Forventninger til pårørende
Inden indflytning
Vi vil gerne have, at du hjælper beboeren med:
- at få underskrevet og sendt lejekontrakten
- at søge om boligstøtte og evt. indskudslån
- at betale indskud og den første måneds husleje
- at bestille en flyttebil eller lignende
- at bestille TV-pakke, flytning af telefonnummer, internet og forsikringer
- at melde flytning.
Under indflytning
Vi vil gerne have, at du hjælper beboeren på plads i boligen, herunder:
- sætter møbler på plads
- hænger billeder, gardiner og lamper op
- lægger personlige ejendele på plads
- hjælper med at indrette boligen.
Efter indflytning
Vi vil gerne have, at du deltager i en indflytningssamtale. Til samtalen vil vi tale om de praktiske forhold i forbindelse med at bo på Rosenvænget og vores fælles forventninger.
I det omfang det er muligt, vil vi gerne have, at du hjælper med praktiske ting som f.eks.:
- at administrere beboerens økonomi
- at reparere og vedligeholde beboerens tøj
- at købe tøj, sko og andre fornødenheder til beboeren
- at ledsage beboeren til læge, speciallæge og tandlæge
- at håndtere beboerens post
- at hænge julepynt op i beboerens bolig og tage det ned igen.
Kontakt til personalet
Beboeren får en kontaktperson. Hvis kontaktpersonen ikke på arbejde, kan du henvende dig til en af de andre medarbejdere.
Du bestemmer selv, om du vil ringe, skrive en mail eller komme forbi for at tale med os - der er frit valg.
Følg med i aktiviteterne på centret
Vi sender et nyhedsbrev ud på mail.
Vi har også en beboeravis, Rosenbladet, som udkommer en gang om måneden.
På vores facebookside kan du se billeder fra aktiviteterne på centret.
Du kan også følge med i vores aktiviteter på opslagstavlerne i boenhederne.
Bruger-/pårørenderåd
Vi har et bruger-/pårørenderåd, som er med til at drøfte tiltag med betydning for beboernes hverdag.
Læs om rådets opgaver, og hvordan du kan stille op til rådet.