Bo på Rosenvænget

Rosenvænget ligger meget naturskønt med direkte adgang til grønne områder i den nordøstlige del af Randers by.

På Rosenvænget består af 81 boliger, herunder plejeboliger, aflastningboliger og ældreboliger med kald. Beboerne i ældreboligerne har kun et mindre plejebehov, mens beboerne i plejeboligerne har et stort plejebehov. Vi har en afdeling, som er særligt indrettet til personer med demens.

En bolig på Rosenvænget er på mange måder som et hvert andet lejemål – blot med den forskel, at der er hjælp og støtte fra fagpersoner lige ved hånden.

Din hverdag i din bolig på Rosenvænget afhænger meget af, hvordan du gerne vil leve dit liv. Kan du lide at sove længe, læse gode bøger, se TV og få besøg af familien, så kan du stadig gøre det i din bolig på Rosenvænget.

Der er ikke besøgstid i din bolig. Det er dit hjem, og du bestemmer selv, hvornår du vil have besøg, og hvem du vil have besøg af.

Du bestemmer også selv, om du vil spise i din bolig eller sammen med andre beboere. Du kan også veksle mellem at spise for dig selv og sammen med andre, hvis du har lyst til det.

Hvis du har lyst, kan du deltage i forskellige aktiviteter med personalet og andre beboere på Rosenvænget.