Indflytning på Rosenvænget

Læs hvordan indflytning foregår, og hvad du og dine pårørende selv skal sørge for.

Inden indflytningen skal du sørge for:

  • at få underskrevet og sendt lejekontrakten
  • at søge om boligstøtte og evt. indskudslån
  • at betale indskud og den første måneds husleje
  • at bestille en flyttebil eller lignende
  • at bestille TV-pakke, flytning af telefonnummer, internet og forsikringer
  • at melde flytning
  • at aftale med personalet på Rosenvænget, hvornår og hvordan indflytningen skal foregå.
  • at kontakte pedellen på tlf. 6112 2358 for at aftale, hvor og hvornår du kan hente nøglen til din bolig.

Indretning af boligen

Du og dine pårørende står selv for indflytning af møbler, udpakning og ophængning af lamper, billeder og lignende.

Din bolig skal indrettes, så der er plads til, at personalet kan yde den hjælp, du har behov for. Vi vejleder derfor gerne om indretningen af din bolig.

Vi anbefaler, at du ikke har tæpper på gulvet.

Det skal du have med

Når du flytter ind på Rosenvænget, skal du medbringe følgende:

  • møbler
  • gardiner
  • evt. ting til køkkenet
  • dyne, hovedpude og sengetæppe
  • håndklæder og gæstehåndklæder
  • køkkenruller og toiletpapir
  • karklude
  • engangsvaskeklude
  • alt til personlig pleje
  • pedalspand
  • toiletbørste
  • kropstermometer
  • miljøgodkendte rengøringsmidler
  • støvsuger
  • vasketøjskurv og tørrestativ.

Hvis personalet skal hjælpe med at administrere dine penge, skal du også medbringe en pengekasse fra låsesmed Hardi V. med tre nøgler.

Samtaler og samarbejde

Inden for den første måned, efter du er flyttet ind, har vi en indflytningssamtale med dig og dine pårørende. Her vil vi tale om de praktiske forhold i forbindelse med at bo på Rosenvænget og vores fælles forventninger.

Vi ser gerne, at du og dine pårørende giver os materiale om din livshistorie og døgnrytme. Vi vil bruge materialet til at sikre så god en dagligdag som muligt ud fra dine individuelle ønsker og behov.

De første dage efter indflytningen vil du som udgangspunkt få hjælp fra din kontaktperson. Du og dine pårørende kan dog også altid henvende jer til det øvrige personale med eventuelle spørgsmål.

Vi har et statusbesøg en til to måneder, efter du er flyttet ind. Her deltager du, dine pårørende, din egen læge, din kontaktperson og en sygeplejerske.